Wiper Yard robotplæneklipper er specielt udviklet til at slå græs på meget store arealer såsom parker samt golf- og fodboldbaner. Robotplæneklipperen klarer græsslåningen på arealer på helt op til 10.000 kvm og kan huske fire forskellige græsarealer.

Wiper Yard adskiller sig både i design og i ydeevne fra markedets øvrige robotplæneklippere. Den elegante over­flade er af kulfiber, hvilket gør den til en af de mest eksklusive robotplæneklippere på markedet. Model­len har hele tre knive, hvoraf to er monteret på svingarme, så græsset bliver slået perfekt på selv de mest ujævne overflader. De patenterede baghjuls særlige udformning gør det muligt for robotten at køre sikkert på fugtige overflader, så her er der ingen undskyldning for ikke at have områdets flotteste og bedst vedlige­holdte græsareal  – vel og mærke uden en større indsats fra din side.

Robot­ten har en lang række indbyggede sensorer, som gør den både driftssikker og selvkørende. Sensorer i løfte­håndtagene bevirker, at knive og hjulmotorer standser, hvis den løftes op. Afgrundssensorer bevirker, at plæneklipperen ikke kører udover kanter, og robottens regnsensor forhindrer den i at arbejde i regnvejr. Robot­plæneklipperens underlagssensorer finder selv ud af, om underlaget er græs, jord, fliser eller andet, så den kun arbejder de steder, hvor græsset rent faktisk trænger til at blive slået. Sensorer giver også robot­ten besked på at køre i en anden retning, hvis den på sin vej møder forhindringer. Wiper Yard er udstyret med et særligt spiralsystem, der på de store græsarealer sender plæneklipperen væk fra midt og ud mod kanterne, så den kommer hele vejen rundt uden at slide mere end højst nødvendigt på knive og motor.

Du skal overhovedet ikke tænke på, hvorvidt Wiper Yard skal genoplades, for robotten kører selv tilbage til lade­stationen efter endt arbejde. Wiper Yard kan desuden udstyres med tyverialarm og Bluetooth-tek­no­logi, som sætter dig i stand til at programmere robotten via din mobiltelefon.

På Wiper Yard går teknologi, ydeevne og design op i en højere enhed, hvilket gør denne model til en af de ypperste på markedet. Der er kun anvendt de bedste materialer i produktionen, så maskinen leveres med fire års garanti.